“Bertram Gevind”- “Hunden, der ville være kat”

(Online spil)

Bertram Gevind er hovedfiguren i børnebogen “Hunden, der ville være kat”. Bertram Gevind er en finurlig, introvert, opfinderagtig og drømmende “gør-det-selv” dreng, med hænderne skruet rigtigt på. Men han kan bare overhovedet ikke styre sin voldsomme fantasi, som løber løbsk, pga den enormt kringlede opfinderhjerne, han er udstyret med – han vil hele tiden gøre noget, skabe noget, finde på noget. Bertram Gevind forfølger sine egne idéer – heraf tilnavnet “Gevind”, som leder tanken hen på skruer, dimser og værktøj. En dag finder Bertram et itugået tøjdyr, og da Bertram ikke må få et kæledyr af sine forældre, opfinder Bertram sit helt eget, unikke kæledyr, nemlig en kat. Han bygger det ud af det fundne tøjdyr. Men dyret der kommer ud af det, er bare slet ingen almindelig kat. Det er en vaskeægte MONSTER hundekat!

I dette online spil hjælper du Bertram med at bygge tøjdyret, som Bertram Gevind længe har ønsket sig. Bertram har nemlig snart fødselsdag og han vil gerne vise, at han sagtens kan finde på noget sjovt at lave – især på sin totalt kedelige fødselsdag. For Bertram ønsker sig brændende et kæledyr, faktisk mere end noget andet i hele verden. Allerhelst en KAT!

“Zebra Akademiet” – Williams Dyreskole

Zebra Akademiet Williams Dyreskole

Interaktiv børnebog. (5-12 årige)

Forfatter og  idé: Tania Viit Kusk / Illustrator: Samantha Z.

At redde verdens truede dyrearter, bliver den løjerlige William Syvsovers helt egen personlige og særlige mission, og måden han lykkes med dét, hører man om i den eksotiske “mowgli-inspirerede” fortælling, ‘ZEBRA AKADEMIET’ – Williams Dyreskole. 

Den afrikanske Savanne optræder som vigtigste lokation i børnebogs- og tegnefilmsmanuskriptet, “Zebra Akademiet – William’s Dyreskole”. En humoristisk dansk/afrikansk fortælling om den modige, tapre og eventyrlystne dreng, William Syvsover,  og de enorme strabadser han må  igennem for at slippe for altid at stå op og komme i skole i den infernalsk evigt larmende Bragesby,  så han til sidst beslutter sig for at stikke af hjemmefra. Men William ender i Afrika, og her får han et helt særligt indblik i afrikansk wildlife og dyreliv,  så William Syvsovers mission bliver at redde alverdens truede dyrearter fra at uddø.  Han bygger sin helt egen dyreskole, “ZEBRA AKADEMIET”.

 

 

 

 

“Hunden, der ville være kat”.

Hunden, der ville være kat

Interaktiv børnebog. (5-10 årige)

Forfatter: Tania Viit Kusk / Illustrator: Majbritt-Linamoko/TegneBjarne

‘Hunden, der ville være Kat’ er en hjertevarm, skæv og humoristisk fortælling om den 7-årige, finurlige opfinder-dreng Bertram Gevind, som brændende ønsker sig et kæledyr, hvad han dog ikke kan få lov til at sine snusfornuftige forældre – da slet ikke en kat, da moren er katteallergisk. En dag finder Bertram Gevind tilfældigt en lille tøjhund på vejen, som nogen har kørt over. Dyrlægen kan ikke kan fixe dyret, så Bertram Gevind skjuler tøjhunden hjemme i farens garage, så han kan sætte dyret sammen igen. Det lykkes Bertram Gevind at opfinde sin egen mekaniske monster hunde-kat ud af nogle gamle reservedele, cykelslanger, en brugt motor, havereskaber og andet godt, og resultatet bliver et ordenligt skrummel af et ildsprudlende kæledyr, nemlig hundekatten, Tinka, som straks hooker op med resten af kvarterets vilde katte, som slås og hærger kvarteret på deres egen klumsede måde. Men uanset hvor mange gange, Bertram Gevinds forældre smider hundekatten, Tinka på porten pga. alle de ulykker og nabo-splid, er årsag til, bliver Tinka bare ved og ved med at vende tilbage til Bertrams Gevinds hus og Bertrams forældre er rasende. Til sidst indser forældrene dog, og pudigt nok under et skænderi pga. det nye “familiemedlem”, at det jo nok alligevel ikke nytter noget at skændes over katten, for det vigtigste er jo, at man som familie elsker hinanden. Den opfindsomme, og kække Bertram Gevind får lov til at beholde sin elskede balladekat på betingelse af, at han vil passe på og opdrage hundekatten Tinka, så den kan forstå at blive hjemme, hvor den hører til. Og sådan går det til, at Bertram Gevind får sit aller største ønske opfyldt om at få sig et kæledyr – ovenikøbet på sin 8-års fødselsdag.

Læs bogen når den udkommer!

“Drømmefangeren & den gale Professor Haps” JULEKALENDER

Drømmefangeren

“Drømmefangeren & den gale Professor Haps”  Julekalender

Forfatter: Tania Viit Kusk / Illustrator: Thomas Andreasen

Julekalender og manus til film/roman, og til brætspil med titlen “Drømmefangeren og den gale Professor Haps”. Der er masser af gys og gru, samt sødme i den magiske julefortælling om teenagepigen, Asta og hendes elskede Huskyhund, som Asta mister for en stund, da hun flytter i lejlighed sammen med sin konfliktsky og nyligt fraskilte far. Asta får hurtigt nye venner, skalderne, – og sammen får de fingrene i en magisk roulette, som bringer dem på sporet af  en mystisk portalverden, styret af den gale Professor Haps, som hader børn. De minder ham nemlig alt det gode og vidunderlige ved julen, som han selv har glemt alt om. Ensom og forbitret, styrer den hævngerrige Professor Haps Byens julede drømme fra fjernt beliggende Fyrtårn i Byens yderste kant, hvor han holder til med sit særprægede dyrehold og en forvokset Dalmatiner, som er Fyrtårnets vogter.
Sammen må Asta og Skralderne forsøge at bekæmpe Den gale professor Haps og hans vanvidseksperiment, “Drømmeportalen” i forsøget på at redde Byens Jul, førend Professor Haps får elimineret og udslettet den gode jul for altid.
Kontakt info: www.taniaviit.dk

 

“Asta’s verden”

ASTA
“Asta’s verden”
Online spil
Spildesigner: Tania Viit Kusk & Co.
Asta er heltinden i Julekalenderen, “Drømmefangeren og den gale Professor Haps”.
I ‘Asta’s verden’, finder du en masse af de magiske redskaber, som Asta har, så hun kan udføre magi på den onde Professor Haps, som vil eliminere børnenes jul. Asta er en helteprofil, med en ørns hjerne, hun har en magisk amulet, og kan hun en masse ting, som andre piger ikke kan. Asta er fx. bomstærk, og så kan hun ændre” tingene” alene ved tankens kraft. Asta’s verden er bygget op som et “simpelt” on-line spil” med Asta-karakteren som hovedfigur – og naturligvis hendes hjælpere, skralderne.

“Hannibal Stor Kobbersneppe” – En fiffig trækfugl på eventyr

“Hannibal Stor Kobbersneppe”

Forfatter: Tania Viit Kusk/ Fotograf: Torben Andersen

En billedfortælling for børn i indskolingen

Historien om Hannibal Stor Kobbersneppe er en sød og levende billedfortælling i lækkert layout med store, flotte fotos og et enkelt tekstunivers, som skal give børn et indblik i den særlige art, Stor Kobbersneppes levevis. Man hører bla. om, hvor vadehavsfuglen den yngler, hvad den spiser og hvordan den lever. Vi følger Hannibals udvikling og tankesæt, fra han som ung fugl ankommer til Danmark, og til han igen drager sydover mod varmere og mere eksotiske himmelstrøg.  Bogen er fiktion, men med en videnskabeligt underbygget læringsdel med spørgsmål & svar tilknyttet.

Er egnet til højtlæsning, eller som egenoplevelse, samt til brug i indskolingen i fag som fx. Natur- og Teknik, eller Biologi og Dansk.

(Egnet fra 3+).

“ILDKORN”

Ildkorn omslag

ILDKORN

Forfatter: Tania Viit Kusk / Illustrator: Henrik Øvad

Digtsamlingen, ”Ildkorn” – fra stort til småt (77 Haikudigte), er en samling natur og stemningsdigte. Udgivet på BoD, 2014.