“Bertram Gevind”- “Hunden, der ville være kat”

(Online spil)

Bertram Gevind er hovedfiguren i børnebogen “Hunden, der ville være kat”. Bertram Gevind er en finurlig, introvert, opfinderagtig og drømmende “gør-det-selv” dreng, med hænderne skruet rigtigt på. Men han kan bare overhovedet ikke styre sin voldsomme fantasi, som løber løbsk, pga den enormt kringlede opfinderhjerne, han er udstyret med – han vil hele tiden gøre noget, skabe noget, finde på noget. Bertram Gevind forfølger sine egne idéer – heraf tilnavnet “Gevind”, som leder tanken hen på skruer, dimser og værktøj. En dag finder Bertram et itugået tøjdyr, og da Bertram ikke må få et kæledyr af sine forældre, opfinder Bertram sit helt eget, unikke kæledyr, nemlig en kat. Han bygger det ud af det fundne tøjdyr. Men dyret der kommer ud af det, er bare slet ingen almindelig kat. Det er en vaskeægte MONSTER hundekat!

I dette online spil hjælper du Bertram med at bygge tøjdyret, som Bertram Gevind længe har ønsket sig. Bertram har nemlig snart fødselsdag og han vil gerne vise, at han sagtens kan finde på noget sjovt at lave – især på sin totalt kedelige fødselsdag. For Bertram ønsker sig brændende et kæledyr, faktisk mere end noget andet i hele verden. Allerhelst en KAT!