OM FORFATTEREN

Hej og velkommen til min forfatterside og blog. 

Kig rundt og lad dig inspirere – eller søg på mine projekter/produkter under min portfolio. 

OM FORFATTEREN 

Tania Viit, f. 1969 Kbh. Jeg er konservatorieuddannet rytmisk sanger- og sangskriver, solist og performer uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, samt uddannet Pædagogisk Assistent. Som forfatter beskæftiger jeg mig primært med børne- og ungdomslitteratur, manuskriptskrivning, lyrik/kortprosa, samt skriver og udgiver faglitteratur og undervisningsmateriale til kreativ formidling med fokus på børn, leg og lyd. 

OM MIN BAGGRUND

Jeg er konservatorieuddannet, contemporary sanger/- sangskriver, solist, performer og forfatter. Er f. 1969, København, men opvokset i Silkeborg, Midtjylland. Min uddannelse som Rytmisk Musiklærer fra Det Jydske Musikkonservatorium, samt som Pædagogisk Assistent (Social og Sundhedsskolen) og med en HG (Århus Købmandsskole) i baggagen, har givet mig et fundament med et bredt pædagogisk og kunstnerisk sigte. Sangskrivningen er min metier. Jeg skriver og komponerer mine egne sange, indspiller/udgiver CD’er, og har som udøvende og solist mere end 15 års erfaring fra den nordiske musikscene. Har spillet og optrådt i mange forskellige bandkonstellationer med landets kendteste, mest skattede rock- jazz og bluesmusikere, samt turneret på spillestederne DK og i Norden, England og USA. Foruden musikken, er jeg iværksætter og stifter af læringsplatformen, “LEG & LYD” for børn og unge. 

Besøg venligst www.legoglyd.dk

Jeg brænder nemlig i lige så høj grad for, at være med til at udvikle en sprudlende, og levende børnekultur med særlig fokus på børneinddragelse. I min tilgang som musikalsk igangsætter og kreativ formidler, arbejder jeg udfra læringsmetoden “inklusion”, med fokus på musik, rollespil, drama, dans og historiefortælling. 

Besøg venligst min musikerhjemmeside, www.taniaviit.dk

FORFATTERLIV & SCRIBBLS 

Via min kunst søger jeg efter mit ophav i mine sange, – ikke i geografisk forstand. Men i mit sind, mit dna – Mit tekstunivers er på dansk, – og jeg skriver på mine erfaringer. Bla. skriver og synger jeg om ADHD, og om hvad det vil sige, at “have ondt i sin elastik” eller om, at være for “kort til verden”. For mig, giver det stor meningsfuldhed, at undersøge og udforske tingene i et makro-univers, fx. en sang, en tegning, et digt etc., som former en lille del af det hele billede. Men også af og til en vigtig del! Idag opfatter jeg det, at skrive sange som mit håndværk. Sange betyder rigtig meget – men ikke alt. Efterhånden, som jeg skriver nye sange, og bliver ældre og dermed mere erfaren, ligger der mig også meget “andet” på sinde. Ubrugt og nyt stof, som jeg har lyst til at iscenesætte, og formidle ud til mange mennesker. 

HISTORIER SKAL FORTÆLLES 

Historiefortælling handler om at fortælle historier. For børn, unge men også for det voksne, modne publikum, som har lært sig at græde indeni. Voksne mennesker kan som børn, sagtens bære på en stor smerte, og det kan storytelling være med til at afspejle, og måske endda være med til at heale. For mig, er det det skæve, krakelerede, tiltede og “uperfekte”, billede af verden, som giver mig færten af mening. Uden at sige for meget eller for lidt, føler jeg efterhånden, vi lever i en slags “perfekthedens tidsalder” – og vé den, der træder ved siden af. Man skulle jo nødig hægtes af hjulet, og komme over i “dødshjulet”, som mindrebemidlet, umælende bistandsklient, eller være uheldig og blive sparket ud af skolen i de tidlige børneår, hvis nu en voksen skulle få øje på en skævhed, en feler, en sviner, – og måske tilmed stille en grim diagnose. Mange, for ikke at sige flertallet, vælger at følge strømmen. Alt det strømlinede, lineære har bare aldrig rigtig været mig. Jeg er et menneske, med kanter og skævheder, og uhelede, uperfekte “sår” i siden, som hærder min personlighed, og giver mig følelsen af mit sande jeg. Var jeg hittebarn født på et børnehjem, ville nogen nok have tapet min mund til med skriggult klisterbånd, og lukket mig ned. Heldigvis har jeg fundet en konstruktiv metode at deale med dét – nemlig at fortælle historier. For mig handler skrivning og historiefortælling i virkeligheden om at kunne skære ind til benet, om at “turde” stå ved sig selv. Hvis jeg selv byder ind og viser NOGET af min “sårbarhed”, vil der muligvis kunne opstå et eller andet VILDT, BLÆNDENDE eller noget MAGISK i “mødet” med det andet menneske. …”I angsten er der muligheder”, har en kendt dansk forfatter og filosof engang udtalt. Og dét citat læner jeg mig for gerne op ad. (Citat: Søren Kirkegaard) 

FIKTIONER OM.. 

Som forfatter er jeg optaget af at skrive fiktion. Fiktioner om drømme, længsler – om at kunne flyve, og falde ned fra de højeste steder, og nå til tops igen. Fiktioner om at svømme, kravle, svæve, forsvinde, og tabe sig selv – dén slags umulige, drømmeagtige og sfæriske idéer optager mig – fordi det er tilstande, som vi jordiske nok tragter efter i sindet, men gang på gang må indse, at vil man opnå noget in “Real life”, jamen, så koster det.. Det koster at udvikle sig, og dét SKAL koste noget. Altså på den personlige konto. Vi mister for at få noget igen. Når jeg i mit “forfatterskab”, som jeg jo til stadighed og hele tiden udvikler mig i, og sammen med – og indenfor flere genrer – og når jeg igen og igen skriver om tab, ensomhed, u-lykke og lykke, krisetilstande, moral, religion, eksistens og tro, så er det ofte med udgangspunkt i den sårbare, martrede og virkelighedsforflygtigende eksistens, som ligeså godt kan befinde sig på bunden af samfundet, som i toppen. Jeg brænder for fiktion, men også for at vise troværdige karakterer, som ofte kæmper med at finde sig til rette i ego-atom-samfundets evige trommerum. Jeg er ikke så meget til socialrealisme, eller jeg skriver ikke indenfor genren selv, men jeg kan godt finde på at skrive om en gruppe socialt belastede unge, som er havnet i et sort hul, eller fabulere om en morder, der har handlet i selvforsvar, og nu må stå til ansvar, eller om en hyklerisk præst, som horer, sviner og drikker – eller om en modig muslimpige, som kommer fra en del af verden hvor stolthed og ægte kvindelighed er mere eller mindre forbudt – ELLER om børn med DAMP/ADHD. Den slags emner er sjovere, det er mere interessant, rummer uforudsigelighed, og det giver mig overordnet set, en stor tilfredsstillelse af at byde ind på nogle lødige, men også lidt svære emner. De glatte og strømlinede eksistenser, de siger mig faktisk ikke så meget – og de findes heller ikke i virkeligheden. Vis mig dén person, som kun er happyhappy-go-lucky always. Kender skam godt typen – men .. Alle har en ting! 

FIKTIONSGENRER 

Jeg beskæftiger mig med flere genrer – og skriver primært børnebøger, romaner, tegneserier og beskæftiger mig mere og mere med manuskriptskrivning. Jeg er inspireret af gys/horror, spionthriller, psykologisk thriller, katastrofefilm, sci-fi og meget af fantasy. Jeg skriver drama i filmformat, og indenfor serielle formater til TV. Mine projekter kan i princippet tilpasses alle formater og platforme! Jeg skriver ISÆR historier for og til børn og unge, – da børn/unge som målgruppe også er et område jeg qua mit arbejde beskæftiger mig med til daglig. Jeg sætter en ære i at forsøge på at skabe så dramatiske, nutidige historier i børnehøjde, som overhovedet muligt: Kærlighedshistorier, fantasy, gys og sci-fi er helt klart nogle mine personlige kæpheste. Jeg elsker at dykke ned i det formbare, men også det fuldkommen impulsive, ublu og u-beregnende som barnet for mig et sted repræsenterer. Barnesindet siger helt enormt meget om liv og væren! Jeg arbejder også med ungdomsromaner. Den seneste er en ungdomsroman og filmprojekt, med titlen, “PENDUL”, som handler om en flok utilpassede unge som sendes på en lejrskole, hvor de siden finder ud af at stedet er forbandet, – ideen til historien fik jeg da jeg var 14 år, og gik på Kostskole på Djursland for maaange år siden! Filmformatet er jeg blevet meget mere optaget af, da det er en måde at kommunikere direkte med modtageren, lidt som det at spille/synge og optræde også er det. Jeg har en del oplæg / manuskripter og upcoming projekter på tegnebrættet.

 MIT DANSK/INDISKE OPHAV & MIN KREATIVE MOTOR 

Jeg er opvokset i en dansk kernefamilie i Jylland, men jeg har mine dansk/indiske rødder, dvs. min bio-far stammer fra Mauritius. Jeg har en “ubekendt” brik indeni, og måske er det netop det, som har gjort, at jeg helt fra barnsben har været ekstremt søgende som menneske.                                                         Jeg har ofte haft svært ved at finde “roen” hvor jeg er – fx. keder jeg mig let, og kan ikke stille mig ved én bestemt ting alt for længe ad gangen. Ikke at jeg ikke har en høj selvdesciplin hvad skriveprocessen angår, men jeg skal have projektet færdigt. Jeg må videre, ud af klappen, ud og finde nye græsgange og vidder – og jeg har lært at leve med, at jeg er tændt af en indre restløshed, som jeg har været nødt til at sætte i reglement og system. Jeg har en forestilling om, at min kreative motor stammer fra mit ukendte etniske ophav. Deraf kommer nok min indre anarkist. Jeg kender kun halvt mine rødder, og dét har skabt et særligt rum i mig. Helt fra jeg var en lille pige, har jeg haft en kæmpe trang til at udtrykke mig. Min tegnelærer satte mig på tegneskole i 5., for jeg tegnede på næsten hvadsomhelst: Toiletruller, seddeler, små papirlapper, telefonbøger, flaskeetiketter, borddugen, mors taske.. alt, jeg kunne få fingrene i. Jeg afleverede danske stile på køkkenruller etc. Det var ikke et oprør, men mest fordi jeg fandt det skægt. Skrivning og tegning har gennem hele livet været mit trofaste “anker”, – jeg var hestepige, og hestene, rideveninderne og min “tegneblok” fyldte ALT. Verden set fra hesteryg er nu ikke det værste sted at være, når man skal digte historier og sange. 

ORD SOM GIDSLER

At skrive er en proces. Jeg har ikke lyst til at begrænses af en bestemt genre, og beskæftiger mig gerne både med børne- og voksenfiktion, eller tager de emner op, som lægger mig på sinde. Du kan tage ord som gidsler, og sætte dem i en ny kontekst, hvor du, og du alene bestemmer. Du kan tage en sang, og omskrive den sang til en roman, eller en film. Når jeg tager den “forestilling” på mig, om at jeg vil videreudvikle et givent plot, så kan jeg mærke  skriveprocessen åbner sig lige så stille op – det lyder måske en smule “loose” i det, men det er nu engang en metode, som jeg bruger, fordi jeg så meget bedre kan finde mig til rette med form, stil og udtryk, uden jeg samtidig behøver at lægge bånd på mig selv. I princippet kan der jo komme en god historie ud af hvadsomhelst, om så det er en rulle malertape. Eller et gustent griseøre, eller en henslængt “Wonderbra” i mit sovekammer – . Hvad sådan én fætter og ikke skal lægge øre til, og finde sig i, når de elskende, de elsker, skændes, eller når de krabsker forvirrede rundt i sengelagnerne i lykkelig uvidenhed om, at de faktisk belures fra nærmeste hjørne.     

AT SPRÆNGE FORMEN

Jeg er ikke bundet til nogen bestemt genre, og skriver både for børn og voksne. En historie for mig kan være ét symbol, en film, et digt, en person – en “tegning”….

 Som historiefortæller er jeg optaget af at sprænge formen. Jeg er vild med tanken om at kreere mine egne små hybrider, og det må så tale for sig selv, da det kan være svært at søge støtte og midler til at sætte ting i gla og ramme, når ens skriverier samtidig falder lidt uden for de gængse rammer. Men det er en anden snak. 

Uanset om jeg nu beskæftiger mig med film, litteratur eller sange, så er det som om jeg, jeg skal have indbygget den her lille usynlige “chip” som min indgang til “den gode fortælling”, som resten af miljøet, personagerne, den skrupkøre huskat, den underlige nabo, genboen, som har for vild sex, eller også har han intet overhovedet –  revl og krat i øvrigt må spinde sig rundt om. Måske er det dét ekstra “filter”, som jeg nu engang har med mig som musiker, som gør jeg har trangen til at være “anderledes”, anarkistisk, når jeg forsøger at omsætte svært stof til en “konkret”. Jeg trækker også meget på min egen passion for musikken, når jeg skal tilgå en tekst. For i selve skriveprocessen er der faktisk også masser af musik og rytme. Måske er det i virkeligeden også dér, den gode historie opstår for mig.  I den der sjove rytme, eller som ved en tilfældig impuls. 

UDDANNELSE & KURSER

Jeg har uddannet mig til skribent og forfatter bla. hos Bente Clod på “Det Bogstavelige Et-års Kursus”, 2005-2006. Har taget manuskriptforfatteruddannelsen ved Kort- og Dokumentarfilmskolen, 2013. 

Har deltaget i seminarer på Filmskolens Efteruddannelse i Kbh. Jeg har taget flere masterclass kurser i sangskrivning, tekstskrivning, kommunikation og kreativ formidling. 

Læser i 2018  Manuskriptudviklingp (DTU), samtidig med, jeg er igang med en modulbaseret lederuddannelse. 

Så  100 % “autodidakt”, er jeg nok ikke. 

Men jeg befinder mig helt utroligt godt alene i mange timer ved mit skrivebord, hjemme, eller når jeg er på farten med min ‘puter’. Jeg ELSKER at holde fri, for dér skriver jeg. Det at finde  plads og rum for de projekter, jeg brænder for – tager en krig af den vågne tid, hvad de fleste skribenter nok kan tale med om. 

Du kan altid tjekke mere af mit arbejde for mine bog- og film projekter ud her på min ydmyge forfatterblog – og så skal du være mere end velkommen til at skrive et indlæg, smide en kommentar, eller komme med feedback, stille spørgsmål eller andet relevant. 

 MKH. Tania Viit